Aromastoffer i saunaen

24. maj 2024 21:05 , af Lisbet Elmdal

Kære vinterbadere,

Bestyrelsen har drøftet emnet "gus med olier og aromaer i saunaen".

Vi har taget udgangspunkt i de fundamentale værdier for foreningen, som er stiftet med henblik på vinterbadning, havsvømning og is svømning - alt sammen med henblik på fællesskab, imklusion og naturoplevelse. Vores sauna skal være til glæde og fornøjelse for samtlige medlemmer og anvendelsen skal være i overensstemmelse med vores vedtægter, formålsparagraf samt fælles værdier.

Derfor er beslutningen, at saunagus med brug af olier og aromaer under ingen omstændigheder er tilladt i saunaen. Dette gælder i den nuværende sauna og i den kommende sauna.

Vi er klar over, at der er mange og delte meninger om dette emne. Vi har lyttet til jer, som har talt både for og imod og derefter overvejet emnet grundigt.

Vi prioriterer vores fællesskab og inklusion højere end "services" og/eller specialarrangementer, der udelukker dele af medlemsskaren.

Vi er trygge ved, at dette er den rigtige beslutning og forventer, at beslutningen respekteres både nu og fremover.

Hvis i har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt endelig bestyrelsen.

De bedste sommerhilsner fra

Bestyrelsen