GYS & GUS 10. december 2023

4. november 2023 17:53 , af Klaus Walin

Tisvildeleje Vinterbadere afholder den traditionsrige GYS & GUS Jule-vinterbadefestival Tid: Søndag den 10. december 2023 kl. 11:00 til 13:00. Sted: Hovedgaden 110. Ved Stejlepladsen i Tisvildeleje.

Kære vinterbadeentusiast,

Tisvildeleje Vinterbadere inviterer dig til en spektakulær Vinterbaderfestival ved Molen i Tisvildeleje, hvor du kan få en uforglemmelig vinterbadeoplevelse i Kattegat. Sæt kryds i kalenderen og gør dig klar til en fantastisk dag fuld af spændende aktiviteter og samvær.
Tid:  10. december 2023 Kl. 11:00 - 13:00 Sted: Hovedgaden 110 ved stejlepladsen i Tisvildeleje 

OBS; Tilmedling på  https://tisvildeleje-vinterbadere.nemtilmeld.dk


Program for dagen:
Vinterbadning: Tag en forfriskende dukkert i Kattegat og oplev den brusende vinterhav. Du kan bade som du vil i Kattegat.
Vildmarksbade: De varme vildmarksbade på stranden står klar til at give dig varme og velvære midt i kulden. Du skal have badetøj på.
Saunaer: Oplev den opvarmede sauna med en eventyrlig panoramaudsigt over Kattegat. Der er også mulighed for at deltage i en saunagus i livreddersaunaen. Du skal være tildækket.
Is-svømning: Udfordr dig selv med is-svømning på en afmærket 25 meter bane.
Kåring af festligste badetøj: Gør dig klar til at vise dit mest kreative badetøj, og måske vinder du prisen for festligste badetøj.
Varme drikke og vinterbader-is: Der vil være varme drikke og en specialproduceret vinterbader-is, som du kan nyde og dele med de andre deltagere.
Medbring:
- Varmt praktisk tøj til omklædning på stranden
- Håndklæde
- Eventuelt badesko
- Badekåbe

Vi opfordrer alle til at medbringe varmt tøj og udstyr til en tøjkampagne til fordel for de hjemløse, tilknyttet Reden samt Mændenes hjm på Vesterbro. GYS & GUS tager imod alt rent tøj, herunder undertøj, sokker, t-shirts, trøjer, bukser, overtøj, termotøj, huer, handsker, støvler, bælter, seler, soveposer, tæpper og liggeunderlag. Vi tager imod  tøj, som er lagt i klare plastiksække.
En særlig tak går til vores samarbejdspartnere: Center for Erhverv, Kultur & Fritid, Musik i Lejet, Kildegaard Pension, Thomas Købmand, Brød & Vin, Østerberg Ice Cream, samt Nordkystens Livredningstjeneste.

LINK:
https://tisvildeleje-vinterbadere.nemtilmeld.dk/